pil-web-03

ABB

ABB har nu fået en central løsning til håndtering af alle serviceopgaver og servicedokumenter

ABB Drives tog PreCom SE i brug i 2012 og anvender i dag løsningen til planlægning, styring og gennemførsel af såvel planlagte vedligehold som ad hoc tilkald i forbindelse med virksomhedens mange installerede anlæg. Idet mange af disse anlæg er kritiske komponenter i fx forsyningsindustrien, er kravene til pålidelighed og driftssikkerhed i deres serviceløsning naturligvis høje.

Løsningen sørger for en detaljeret opfølgning af udført arbejde på det enkelte anlæg samt en opsamling af alle relevante informationer til distribution til koncernens øvrige systemer. ABB har også valgt at bruge løsningens dokumentstyring, der sikrer en digital håndtering af alle dokumenter på den enkelte serviceordre. ABB’s kunder stiller store krav til dokumentation, herunder udlæste parameterlister, dokumentation af opsætning samt dokumentation af udført vedligeholdelse. PreCom SE hjælper ABB med struktureret at holde styr på alle disse digitale anlægsdokumenter.

ABB’s serviceingeniører anvender deres PC som enhed til PreCom, idet den enkelte ingeniør også er afhængig af samme PC i forbindelse med det servicearbejde, der skal udføres. Herudover anvendes smartphones til tidsregistrering, billeder m.v.

abblogo

ABB i Danmark er en del af den globale ABB-gruppe, som har hovedkontor i Schweiz.

ABB er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer ydeevnen inden for forsyning, industri, transport og infrastruktur med mindst mulig påvirkning af miljøet.

ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger ca. 140.000 medarbejdere. Med adresser i Esbjerg, Fredericia, Odense, Skovlunde og Aalborg beskæftiger ABB Danmark ca. 550 medarbejdere.

Easysoftonic